Træner onsdag kl 16.00 – 16.45 på Jacobi skolen
Struktur, genkendelighed og forudsigelighed er nøgleord på dette hold. Med holdet ønsker vi at imødekomme behovet hos de børn, der gerne vil gå til gymnastik, men kan have svært ved at passe ind på vores andre hold.
Vi har et max antal på 12 og mor/far eller anden voksen skal være med i salen og deltage aktivt.
Holdet henvender sig primært til børn med fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse, men alle er velkommen.
Timen bygges op som vores andre børnehold med goddagsang, en aktivitet, redskabsbane, afslapning og farvelsang.
Aktiviteterne tilpasses børnenes individuelle evner og særlige behov, så de oplever glæden og udvikling gennem fysisk aktivitet.
Børnene deltager i det omfang de ønsker og kan, måske er man med til det hele, måske vil man gerne side ved væggen og kigge på, her er alle deltagelsesformer rigtige.
Vi håber I har lyst til at være en del af holdet 😊
Ved spørgsmål til holdet er I meget velkomne til at kontakte Jane på 61693704/jane@lochtdesign.dk